tirsdag den 2. august 2011

Tirsdag på hjemmefronten

Endnu en dejlig dag idag. Perfekt vejr, og det blev igen badet til den store guldmedalje. Vi får besøg i morgen af Heidi og Brian, så der skulle jo også gøres lidt rent. Det trængte også lidt, siger min kone.
Jonas var flink til at hjælpe mor med at samle blade fra naboens forp...de træ, der kunne dropper blade i vores have, og ikke i hans eget. Må man godt fælde sådan et?
Han var en stor hjælp.

Så han fortjente også at få nyt vand i hans bassin, der var blevet lidt grønt. Så var det jo også klar til i morgen.
På med badebuksen, så er vi glade.
Helt hjemmefronten blev det dog ikke.
Jeg var ude at købe nye kopper og glas til vores nye espressomaskine, så der blev indkøbt 2 espressokopper, eller prinsessekopper, for store er de ikke. 2 latte glas mere, og en lidt mindre mælkekande.
Jeg var også forbi mit nye arbejde og hente arbejdstøj så jeg er klar til mandag morgen klokken 8.30 i gigant-regi.
Flot fyr!

Vi sluttede aftenen med en tur til hesteskoen for at bade, og prøve at fange krabber med Mikkels nye krabbestang. Vi fangede en, men det var nu med hånden. Der var lidt flere at gøre godt med i Aarhus bugt.
Men hyggeligt var det og dejligt vejr.
I morgen skal der tages lidt billeder, og laves lækker mad, igen... life is good.

mandag den 1. august 2011

Sidste uges ferie er påbegyndt, med maner.

Ja, så er der kun en uge til virkeligheden og nyt job kalder. Er ved at være rigtig spændt på at starte i Elgiganten den 8. August.
Vi tog en chiller dag herhjemme, vi har oplevet så meget på det sidste at drengene var lettere overstimuleret.
Mikkel ligger som altid hårdt ud med en tur i poolen fra klokken tidligt.
Han er og bliver en vandhund som sin far.

Det er nu dejligt at få gang i sit DSLR igen, selvom det er lettere defekt. Det er nu bare en anden "feel"

Dagen udviklede sig lidt, da det hele faldt på plads og jeg kunne hente min espressomaskine. Jeg har ikke ønsket mig andet det sidste års tid tror jeg, og nu blev det så nu.
Den er købt hos Behag Din Smag inde i Aalborg. Når man nu kan købe lokalt, og det koster det samme. Udover det er Jeppe derindefra YDERST behjælpelig og jeg glæder mig rigtig meget til mit Barista One kursus i november. Synes dog der er lidt længe til.
Nå men, "the Unvailing"
Ja, det var kassen....
Således ser den ud, En Nueva Simonelli Oscar. Jeg valgte denne maskine over andre pga den kan steame mælk sammentidig med man laver espresso. Vi er jo lidt nogle "latteludere" herhjemme, og jeg vidste med mig selv at der ville bliver lavet næsten 100% kaffe med mælk af en slags.

Jeg elsker en god udfordring, og det må man sige det her er. Sidder på min 3. kop kaffe idag, og jeg skal nok ikke have flere, hvis jeg vil sove bare lidt. Det er bare svært at stoppe, for jeg synes jeg lærer noget nyt hver gang.
Som alt andet nyt jeg laver herhjemme, bliver det veldokumenteret, hvis nogen kan huske Porchettaen ved de hvad jeg snakker om.
Starter med at fylde kaffe i filteret.
Pt bruger jeg min gamle kværn, da den burde kunne male bønnerne fint nok. Jeg tror dog jeg skal have lidt mere kaffe i, for at få en god espresso. Jeg tror jeg vil prøve at veje mig frem til den rette mængde.
Jeg ved dog med mig selv at jeg nok bliver nødt til at have en ny, men det må godt nok vente lidt endnu, enten til jeg finder den helt rigtige brugt, eller jeg får råd til den jeg gerne vil have.

Her et med stamperen jeg fik af min kære kone og børn i fødselsdagsgave.
Stamperen er konveks, det vil sige den buer udad og efterlader en konkav "puck. Det skulle gerne gøre at det varme vand bliver fordelt rimeligt lige over hele kaffen, så der ikke kommer falske kanaler, hvor vandet løber lettere end andre steder. Når man bliver mere "pro" bruger man en der er flad, tror jeg nok. :-)
Det er vigtigt at fordele trykket helt lige, så pucken ikke ligger skævt i filteret, da der derved også kan komme de her kanaler hvor vandet løber nemmere, og kaffen i det område bliver gennemløbet mere end andre steder. Øvelse går mester tror/håber jeg.

Nu ville jeg gerne have et billed hvor jeg steamer mælk, men det er fandme svært at få et billed af mens man gør det. Må få assistance i morgen af min smukke assistent/kone i morgen.
Men slut resultatet så sådan her ud.
Den smagte fortrinligt, og jeg har snydt lidt. Det her var min 3. kop.
Den første omgang mælk jeg steamede var varm nok, men ikke rigtig skum, de 2 næste var meget bedre. Jeg tror dog den mælkekande jeg har er lidt for stor til bare 2 kopper. Så jeg bliver nok nødt til at have en lidt mindre også. Shh. i skal ikke sige det til Malene.

Kan næsten ikke vente til det bliver morgen, så jeg må lave kaffe igen......