søndag den 31. juli 2011

Så vender vi snuden hjem

Afrejse inden 12.00...
2 lækre dage er overstået, og der skal pakkes sammen.
Det har været superhyggeligt og man gider næsten ikke hjem. Jeg siger næsten, for nu har vi levet i en kuffert i en uges tid. Det er nok for mig, indtil videre :-)
 Så er camperen pakket sammen. I god tid, og vi kan da lige nå en god tur i vandet inden vi skal videre. :-)

Man skulle næsten tro jeg havde bedt dem om at kigge den samme vej, men nej. Der var en pokkers stor båd, eller nærmere krydstogt skib, på vej ind til Aarhus.
Da vi var færdige med at bade og pakket sammen, drog vi mod Aarhus. Vi havde lovet Tobias i 2 dage at vi skulle op og se rådyrene. Mikkel havde hørt forkert, og var lidt skuffet da vi ikke skulle se Rotter.
han lyste dog op da vi kom til dyrehaven, og så dyrene.


Der er altså ikke noget som en bøgeskov når lyset falder rigtigt.

 Jonas var lidt utryg når de kom for tæt på, men de var nu søde alligevel.

Kan i spotte en suttesnor?

Herefter kørte vi til Aarhus og fik en god frokost på en kinesisk restaurant, med en god buffet. Turen hjem sluttede i et kæmpe regnskylle, der næsten skyllede os af vejen.

Mikkel og jeg handlede ind, og så en importeret mini cabriolet. Man skulle da være et svin hvis man ikke gad have sådan en. Den var højrestyret og det hele. FEEEE.

lørdag den 30. juli 2011

Another day in paradise

Vi startede andendagen med en fornuftigt morgenmad
 klar på dagen.

og hvad ellers: En lækker dukkert.
Det er ingen hemmelighed at vi har badet RIGTIG meget i den her weekend. Det var været dejligt.

Mikkel og Tobias ville rigtig gerne fange krabber, så far her måtte igang med at lege ole opfinder med et stykke snor og en tøjklemme. Hele familien på broen, det var sq sjovt.
Jonas blev hurtig træt af det, og han startede med en "strike a pose" og en gåtur med farfar og farmor.
 Sej med sut.

Vi fik vist fanget 10 i det hele.
Vi lå et rigtig godt sted, og det varede ikke længe inden børnene havde fundet nogle at lege med, der havde rigtig meget legetøj med, og de havde is fryseren ! BONUS
En lille gåtur op efter is.
 Krone 1
 Krone 2

Malene og jeg stod for det vigtigste til aftensmaden; Hjemmelavede Spareribs.
Grillen startes i røg og damp
Kaptajnen chiller
Så er grillmesteren klar.
Jeg valgt det her billed. Der var et andet, men det krævede at man smed en femmer efter mig. Man er vel håndværksmæssigt uddannet.
Skal hilse at sige; 6 kg ben er RIGELIGT til 6 voksne og 4 børn. Faktisk kunne vi brødføde vores kære naboer med ben også. Det satte de stor pris på. Det er sq dejligt at lave mad til folk der gider spise det.
Et lille billed af vores "Crib" camperen til venstre, og Tina og Johns telte efter camperen. Vi fylder lidt i landskabet.

En sommersby, så kører bussen :-)

En dejlig gåtur på alt det kød var nødvendigt. Vi fandt en god tur igennem bøgeskoven. Vi fandt det perfekte sted til gruppefotoet.
 Børn og Børnebørn.
"Don'erne" skal også med.

Min elskede Søster:
og min Kæreste Store Storebror:-)
Vi fik besøg senere på aften af en mulig prins, dog havde ingen modet til at prøve ham af.
der var eller flere tusind kroner på højkant.
flot fyr.

fredag den 29. juli 2011

Så står den på Camping!

En dags tid hjemme, og den står på Camping med den nærmeste familie. Min far havde valgt campingpladsen Blommehaven tilbage i november, og vi glædede os meget.

Det første vi ser er selvfølgelig noget for børnene.
så var stilen ligesom lagt.
Der var fantastisk vejr hele dagen og der vil de følgende billeder også bære præg af.
Blommehaven har adgang til stranden i Aarhus bugt, og vandet var bare perfekt. Mikkel og jeg havde vores dykkerbriller med, så der blevet leget til den store guldmedalje.
 Det er mig med dykkermaske str. 8 år. Hey den kostede 10kr og den holder tæt.
 Jeg har en fornemmelse af at det er sådan min familie har set mig når vi var ude at bade. Røven og månen i vejret, og så ellers på jagt hvad man nu kan finde på bunden. Det eneste minus ved stranden var underlaget, forfærdeligt mange sten.
 Det var så lækkert at selv Jonas lod sig lokke med i vandet, han ligner ellers meget Malene på det punkt. Det skal helst være 25 grader varmt for at han gider.
 2 Dunke og en røv i vandskorpen, så kører vi. Man forstår godt jeg ikke er ledig. Kan man se vi er brødre?
fik da også til til at "skyde en måge"
igen med min lille point and shoot. man kan være heldig.

Senere på dagen kom min søster Tina og hendes to børn: Josefine og Tobias. Så var der gang i den.
Josefine fik meget tid til at gå med at følge efter Jonas, hun bliver en god børnepasser senere.
hvad har jeg nu gjort? Vores lånte Camp-let kan ses i baggrunden.
En lækker første dag på camping.

torsdag den 28. juli 2011

Hjemturen "en gyser"

Den 28. skulle vi hjemad igen. Vi havde overnattet hos Martin, og skulle på vej til lufthavnen besøge min Farmor, Krista.
Vi kom med toget til Køge, over videre med bus ud til min søde Farmor.
Hun havde, som altid, kage og kaffe, og en is til drengene. Jeg kender ikke andre ældre mennesker som hende, hun er så sød og kærlig og har altid tid til at høre på drengene og de må næsten alt, for meget, når vi er ved hende. Kan godt være jeg er lidt "farvet" af at hun er MIN farmor.
Fandt forøvrigt et fint billed af min mor og far, der må være omkring 1000 år gammelt.
er de ikke fine?
og ja, det er mig i den blå trøje til venstre. FLOOT FYR!

Herfra begynder det at gå lidt ned af bakke.

Vi kommer med s toget ind mod københavn, men finder hurtigt ud af at det ikke kører som det skal. for at gøre en rigtig lang og stressende historie kort. En tur der skulle have haft 1 togskifte endte med 5 togskifte, en medarebjder fra norwegian med en stramt og "venligt" smil, en puls på omkring 250, og indtil flere gloser der aldrig skal gentages.

Næsten gang tager vi bilen!

onsdag den 27. juli 2011

Så skal han da fejres!

Ja, 27-07-2011 var dagen hvor jeg fyldte 32. Ingen alder når man er så smuk som mig !
Specielt når jeg lige er stået op.
Jeg blev mødt at duften af friskstegt bacon, pølser og scrambled eggs. Det er nærmest blevet tradition at jeg får det når jeg har fødselsdag. På mange måder har jeg det lidt ligesom drengene, jeg er snot forkælet på min fødselsdag. :-)
Men der var jo lækker morgenmad og pakker. Mikkel er kommet i den alder at han bliver pænt sur når det ikke er ham der har fødselsdag, så jeg var overbærende og han fik lov at hjælpe med at åbne mine.
Jeg fik en mælkekande, stamper og mælketermometer til min kommende Espressomaskine. Man kan stadig donere 30.- til min espressokasse, og derved sikre sig en kaffe efter eget valg  inkl en snitte eller et stykke tærte. hvis det er en rigtig speciel kop kaffe eller du forlanger Latte Art, kan det godt være du skal vente lidt længerem jeg skal jo lige lære det, ja og have maskinen.:-)

Derud over fik jeg et glas med den bedste jordbærmarmelade jeg har fået længe.
Stadig træt.

Det var også dagen hvor turen gik videre på vores "Sjælland rundt" og næste stop var min fætter Martin.
Vi fandt selv med toget derud og ankom lige til frokost, lækkert. Vi hyggede med faster og onkel, 2 fætre, mine ene fætters pige og 2 hunde.
da Mikkel havde kørt schæferen Victory træt med dens king bold, og næsten antændt hækken med tændstikker rykkede vi ud til min anden fætter Kenneth hvor der var lidt mere plads til leg. Apropos tændstikker, tror fandme knægten har arvet sin fars "ild galskab" jeg kunne bare se mig selv i ham, da han sad og smed med tændte tændstikker. Skræmmende.
Nå, ude ved Kenneth var der crossbane, et gemmeloft og en kæmpe lade til at lege gemme i, perfekt.
Der var desuden besøg af 2 andre drenge, så der var rigeligt børn for Mikkel og Jonas at lege med. Det tror jeg de trængte til efter et stykke tid med kun mor og far.
Der gik ikke længe inden der skulle køres cross, og hvis det kan larme, er Mikkel på. Han er heller ikke bange for at komme med gode råd og han mener desuden også han sagtens kan reparere hele pisset selv.
Victor, drengen med hjelmen, havde lige fået crosseren og nu ville skidtet ikke køre. Surt show. Men de fik gang i den og der var liv og glade dage.
Kenneth var så sød at køre en tur med Mikkel på den store crosser, da Mikkel ikke selv kunne styre dem.

Hvis man ikke kan se det på billederne, synes han det var MEGA sjovt. Han grinte bare mere og mere, jo hurtigere der blev kørt. Jeg tror mindst Kenneth synes det var lige så sjovt.

Til sidst fik Mikkel lokket os med på at han skulle prøve, meeeen han forstod ikke helt det her med at give gas og bremse. Men han prøvede, selvom hans mor ikke var meget for det.
Jonas gik og tullede rundt, og hyggede sig også rigtig meget med sandkassen og trillebøren.

Ingen fødselsdag uden kage, og Martin havde været en guttermand og lavet en rigtig lækker lagkage.
Jonas ville godt have haft mere.

Hold kæft jeg hygger mig når jeg er sammen med min fars familie. Vi ser ikke hinanden så tit, men vi falder altid lige i hak når vi ses. Det er også pænt af dem de kun bor cirka 3 km fra hinanden, så er det da noget nemmere at besøge dem alle på en gang :-)

Takker alle for en FANTASTISK fødselsdag.

tirsdag den 26. juli 2011

Tivoli, blandt andet.

Ja, det er jo et stykke tid siden jeg har skrevet sidst. Mangel på computer og den rette tid må være årsagen. Faktum er at jeg har billeder fra 5 dage, så der kommer 5 blog indlæg, så husk og læs alle 5 :-)

Dagen efter CPH by boat, tog vi turistturen. Selv om jeg har været i København mange gange nu, er jeg stadig en sucker for klassikerne; strøget, bakken, tivoli osv.

Vi havde ellers besluttet os for bakken da dagen startede men vi blev enige om Tivoli da vi ikke gad til at rode med tog og gåturen derop.
Vi startede dog dagen ved at besøge min kammerat Duc ude på hans arbejde hvor han skulle tage lidt billeder af os. Han tog også vores bryllupsbilleder, og dem var vi meget glade for, så vi skulle jo se om han kunne få os til at hænge ved igen. Som altid med Duc, var det pissehyggeligt, og det endte snart med der blev pjattet mere end der blev taget billeder.
Tjeck Duc's hjemmeside ud for at se resten af hans fantastiske arbejde. www.ducmphung.com

 Det kan godt være hun ser sur ud, men det var hun ikke.

Vi lå ud med en tur på strøget, hvor Mikkel ikke helt forstod det her med folk der optræder på gaden, men han synes alligevel den lille guldmand skulle have en skilling.

Malene kørte også turistmode og fandt en usynelig mand, som så var en dame, men whatever.
Is skal der til i varmen, og mens mor og far fik chinabox, tog drengene en is. Det er vel ferie
Så fandt vi Tivoli og Mikkel var klar på at prøve det hele. Han forstod ikke helt det der med at han ikke var høj nok, Men vi fandt en rutsjebane han måtte og prøve, så den fik han 2 ture i. Det er lige så sjovt for dem der er med ham ude at køre som det er for ham tror jeg. Han griner og klukker og så vildt kørte den altså heller ikke.
bare i ser bort fra de 2 lallede kommentatorer.

Jonas kunne stort set ikke prøve noget, men han fik en gang legetøj, og så var han glad.
en hyggestund med far.
Hjemturen fra en hyggelig dag.

Vi gik hjem efter Tivoli, hvor drengene fik en gang Mcd, og vi fik nok jordens bedste pizza fra La Quattro Stagioni jeg fik en 21. med Gorgonzola og Parmaskinke. I LOVE IT!